Kongernes vin

Champagne-regionen er hjemsted for nogle af verdens mest ikoniske brands, herunder Krug, Moët & Chandon, Dom Pérignon, Salon, Veuve Clicquot, Taittinger, Charles Heidsieck og Bollinger. Disse vine er kendt for deres delikate smagsnuancer og aromaer, med en sprød syre og en fin mousse. Champagne forbindes ofte med festligheder og særlige lejligheder, og vinene fra denne region imponerer i særdeleshed.

Geografien Beliggende i det nordøstlige Frankrig, ligger Champagne 145 kilometer øst for Paris og er karakteriseret ved sine bølgende bakker dækket af vinmarker; der er mere end 86.000 klassificerede, plantede hektar i Champagne, hvilket udgør 4 % af Frankrigs samlede vinmarksareal. Klimaet i Champagne er typisk køligt og kontinentalt, med korte, milde somre og lange, kolde vintre. Regionens jorde er kalkholdige og kalkbaserede, hvilket absorberer varme i løbet af dagen og giver god dræning. Denne kalk skaber også ideelle opbevaringsforhold i de underjordiske kældre, hvor producenterne lagrer deres vine.

Historien Champagne kommer af det latinske ord “Campania,” som betyder “sletteland,” en reference til vinproduktionens romerske oprindelse i området. Romersk vinproduktion, som fokuserede på stille vine, voksede betydeligt fra det femte til det niende århundrede, hvor religiøse ordener dyrkede vinstokke til brug for kirkelige handlinger. I det sjette århundrede konverterede Clovis af Reims (Klodevig 1. på dansk) til kristendommen og forenede de mange stammer og subkongeriger til Kongeriget Frankrig. Herefter blev alle franske konger kronet i Reims, mens champagnen flød frit ved kroningsbanketterne. Derfor blev vin fra Champagne kendt som “kongernes vin og vinens konge.” Misundelige på deres sydlige naboers vinry, kæmpede champenoiserne med at acceptere, at deres koldere geografi gjorde det umuligt at producere bourgognevine. I Champagne forbliver visse gærceller inaktive i de kældrede vine på grund af de kolde temperaturer. Når de vågner op til dåd om foråret, udvikler disse gærceller kuldioxid og tryk, hvilket fører til en anden gæring. Mens englænderne udviklede en smag for mousserende vin, forsøgte champenoiserne at fjerne boblerne og betragtede kulsyren som en fejl. Det var Philippe II, hertug af Orléans, i begyndelsen af det 18. århundrede, der ændrede synet på mousserende vin fra Champagne og promoverede den blandt den franske adel, som elskede den. Denne nyfundne popularitet førte til oprettelsen af regionens første mousserende vinhus, Ruinart, i 1729. Det 19. århundrede bød på en række tekniske fremskridt inden for vinproduktion. I denne periode tog flere slotte livtag med den mousserende vin på grund af dens rentabilitet og voksende globale popularitet. I 1845 blev brugen af navnet “Champagne” som en generisk betegnelse for mousserende vine forbudt. I 1887 blev dette udtryk forbeholdt vine, der udelukkende er produceret i – og stammer fra – provinsen Champagne. Champagne AOC (Appellation d’Origine Controlée) blev officielt indstiftet i 1936.

Druerne Otte druesorter er godkendt til dyrkning i Champagne, men de tre absolut største er Pinot Noir, Chardonnay og Meunier; de øvrige er Pinot Gris, Pinot Blanc, Petit Meslier, Arbanne og Voltis, som tilsammen udgør mindre end 1 % af de samlede beplantninger. I en champagneblanding tilføjer Pinot Noir, som står for 38 % af regionens vinmarksbeplantninger, krop og struktur; Chardonnay, som udgør 30 % af beplantningerne, giver elegance, finesse og citrusaromaer; Pinot Meunier, som repræsenterer næsten 32 % af beplantningerne, spirer sent og beskytter den mod forårsfrost, og tilføjer rundhed samt blomster-, urte- og kødagtige noter.

Praksis og stilart Vinproduktion i Champagne er en kompleks proces, der involverer flere stadier. “Méthode Champenoise” eller den traditionelle metode indebærer, at der først fremstilles en basisvin, der er lav i alkohol og høj i syre. Druerne håndplukkes og sorteres omhyggeligt, inden de presses for at udvinde deres saft. Den første væske, der kommer ud af pressen, kaldes “cuvée” og resten “taille.” Den bedste Champagne kommer fra cuvée. Saften gæres i rustfri ståltanke eller egetræsfade og en blanding af vine fra forskellige vinmarker og årgange skabes i husets stil. Derefter flaskes den med gær og sukker, forsegles med en kapsel og opbevares på siden til den anden gæring, som finder sted i flasken. Når den er færdig, danner gæren en slags sediment kaldet “bærme.” Bærmen nedbrydes over tid (den tekniske betegnelse er gærautolyse) og tilfører vinens smag og aromaer af kiks og brød. Før den mousserende vin sælges, skal bærmen fjernes. Bærmen bevæges forsigtigt til flaskens hals gennem en proces kaldet “remuage,” som indebærer langsom rotation af flasken og gradvist vipning nedad. Dette trin kan udføres manuelt ved hjælp af en træramme kaldet en pupitre eller med en maskine kaldet en gyropalette. Efter bærmen er samlet i halsen, dyppes halsen i en meget kold væske, som fryser bærmen. Når kapslen fjernes, tvinger trykket, der skabes af CO2 inde i flasken, isen (og bærmen frosset i den) ud i et trin kaldet “dégorgement.” Dernæst toppes flasken op med en blanding af vin og sukker – også kendt som “liqueur d’expédition” – og forsegles igen. Processen med at tilføje denne blanding kaldes “dosering”. Det er denne handling, som bestemmer vinens endelige sødme. Til sidst forsegles flasken med en korkprop og et trådnet, klar til salg. Stilarterne af mousserende champagnevine klassificeres efter deres sødmeniveau, som svarer til mængden af sukker tilsat under doseringen:

• Brut Zéro/Brut Nature: 0 til 3 gram sukker tilsat
• Extra Brut: 0 til 6 gram tilsat, meget tør
• Brut: 0 til 12 gram, tør
• Extra Sec/Dry: 12 til 17 gram, stadig til den tørre side
• Sec/Dry: 17 til 32 gram, halvsød
• Demi-Sec: 32 til 50 gram, sød
• Doux: Mere end 50 gram, meget sød; bedst serveret med eller til dessert og kransekagen til nytår

Klassifikation/mærkning Champagne AOC – med sine fem underregioner Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte de Sézanne og Côte des Bar – tæller 350 landsbyer. Udover at skulle stamme fra og fremstilles i denne region for at kunne kaldes champagne, gælder der andre bestemmelser. For at en mousserende vin fra Champagne kan mærkes “non-vintage,” skal den være lagret i mindst 15 måneder, heraf 12 på bærme. Disse vine er lettere i kroppen og frugtigere. Vintagevine skal lagres i mindst 36 måneder. Andre mærkningstermer er:

• Cuvée: Røde og hvide druer kan bruges, men generelt er der ingen skindkontakt med de røde druer ud over den første presning. Denne betegnelse bruges oftest til non-vintage husblandinger
• Prestige Cuvée: Røde og hvide druer kan bruges; normalt forbeholdt de fineste enkeltmarksvine
• Non-vintage: Røde og hvide druer kan bruges, og blandingen er næsten altid non-vintage (dvs. den kommer fra forskellige høstår); de fleste mousserende vine bruger denne betegnelse
• Vintage: Røde og hvide druer kan bruges, men kun fra en enkelt års særlige høst
• Blanc de Blanc: Kun hvide druer bruges, hvilket resulterer i en let til mellemfyldig vin med primære citrusaromaer og smagsnoter
• Blanc de Noir: Kun røde druer bruges (Pinot Noir eller Meunier), hvilket producerer en mere fyldig vin med flere røde frugtsmag
• Rosé: Minimal skindkontakt bruges til at give vinen farve før gæringen, eller rødvin kan tilsættes for at give farve før blanding. Dette er en af de eneste vine i verden, hvor denne proces er accepteret. Regionen producerer også stille vine under Coteaux Champenois AOP (rød, hvid eller rosé) og Rosé des Riceys AOP (som er rosé produceret i landsbyen Les Riceys). Produktionen af denne stil er meget lille, da der er mere global interesse og salg i mousserende vin. Dog er dens tilstedeværelse en påmindelse om, at ikke al champagne er mousserende

Trending I 2003 blev Champagne den første vinregion i Frankrig til at udvikle og implementere en række bæredygtighedsinitiativer. De involverer ofte reduktion af det kulstofaftryk, der genereres pr. flaske. Store huse som Ruinart, Veuve Clicquot og Perrier-Jouët har allerede vedtaget bæredygtige emballageinitiativer. Champagne AOC håber at stoppe brugen af herbicider helt inden 2025. I øjeblikket har 20 % af Champagne opnået miljøcertificering; regionen håber at nå 100 % certificering inden 2030. Omkring 90 % af industrispildet behandles og genbruges allerede. Med hensyn til vin vokser interessen for Brut Nature, enkeltdrue-champagner, rosé og specielle cuvéer. Der er også en stigende bevægelse for at servere Champagnes mousserende vin til alle slags måltider, ikke kun ved særlige lejligheder.

Vinturisme Champagne-regionens vinproduktionstraditioner er unikt forbundet med dens geografi, historie og religion. At besøge regionen er den bedste måde at forstå, hvordan de alle krydses. Champagne er vært for flere årlige vinrelaterede fejringer. I september finder to spektakulære sæsonafslutningsfester sted, Le Cochelet i Marne og Le Chien i Aube. I oktober er Champagne et Vous-festivalen i Aisne en altomfattende vinoplevelse. Den fjerde fredag i oktober er anerkendt som Global Champagne Day. I december forvandler mad- og kunstfestivalen Les Habits de Lumière slotte til glitrende lysinstallationer. Den 22. januar samler Fêtes de la Saint-Vincent (vinavlernes skytshelgen) i Epernay vinelskere fra hele verden.