De glemte druer

Når man først begynder at interessere sig for champagne, dukker tre ord op igen og igen: CHARDONNAY, PINOT NOIR, MEUNIER. De tre hoveddruesorter i champagne er ikoniske, men der er findes faktisk flere.

Disse tre sorter repræsenterer 99,7 % af Champagneregionens beplantninger. Men hvad med de resterende 0,3 %? Hengemt i Champagnes vinlandskab ligger en skjult skat bestående af lidt over 100 hektar mindre kendte druesorter. Disse såkaldte ’glemte druer’ – inklusive Arbane, Petit Meslier, Pinot Gris og Pinot Blanc – udgør kun 0,3 % af Champagneregionen. De blev mest ’ukrudtsluget’ mellem 1950erne og 1980erne, hovedsageligt på grund af svingende høst og modtagelighed for råd og sygdomme. Men med stigende temperaturer har de nu et enormt potentiale og vækker interesse hos vinproducenter og entusiaster. Nogle mener også, at forbedringer i teknologien har givet os værktøjerne til at afsløre det fulde potentiale i disse længe oversete druer.

Hvilke mystiske druer er der tale om, vil de gøre comeback og hvordan kan vi udforske, hvad nogle kalder fremtiden for champagne gennem smagning?

Arbane: Blandt disse uskrevne helte skiller Arbane sig ud med sin sene modning og delikate natur. Hvor den er udfordrende at dyrke på grund af dens modtagelighed for ugunstige vejrforhold og vanskeligheder med presning, giver Arbane champagner en exceptionel finesse med blomster- og frugtnoter, der minder om tjørnblomst, nellike, vinfersken, æble og kvæde. Med en rig historie, der går århundreder tilbage, især i den sydlige Champagneregion (75 % er plantet i Aube), især i omegnen af Bar-sur-Aube. Ampelografer teoretiserer, at oprindelsen af navnet Arbane kan spores tilbage til det middelalderlige latinske udtryk ’albana,’ der betyder ’hvid drue.’ Udtrykket anvendes stadig i dag og er et synonym for forskellige druesorter i Italien, især Albana-druen. Der er mystik omkring denne drues familie, og det menes, at den blev plantet i Champagne af romerne. Arbanes genopståen er et vidnesbyrd om potentialet i denne lavtydende art, men også et bevis på en klart stigende temperatur. Det siges, at der er mindre end 12 hektar Arbane i hele regionen, hvilket gør den til den sjældneste af de fire druer

Petit Meslier: En anden sjældenhed i Champagne, Petit Meslier, med sine små klaser og druer, er resultatet af en krydsning mellem Gouais blanc og Savagnin. Mens dens lave udbytter og modtagelighed for sygdomme udfordrer, har Petit Meslier-champagner en karakteristisk røget bouquet og citrusagtige undertoner, der tilføjer kompleksitet og dybde til det endelige produkt. Dens syre kan være skarp og ofte overvældende alene, da den vil bevare syren selv i varme årgange. Det gør den til en topkandidat som fremtidens drue til at modvirke overmodning i ekstreme årgange. Det menes, at der i dag er omkring 15 hektar plantet. Det er Duval-Leroy Petit Meslier et udsøgt eksempel på, det er en kraftfuld og udtryksfuld enkeltmarkscuvée. Årgang 2008 har stadig en livlig syre, og på trods af sine ca. 16 år på bærmen er den stadig en baby. Denne druesort har masser af aldringspotentiale.

Pinot Gris og Pinot Blanc: Tæt beslægtede med Pinot Noir, tilbyder både Pinot Gris og Pinot Blanc interessante alternativer til champagne. Pinot Gris, kendt for sit lave syreindhold og udprægede røgfyldte, nøddeagtige noter, beriger blandinger med sin karakteristiske profil og har fået tilnavnet ’Enfumé’ for sin røgfyldte karakter. Den kan tilføje volumen, krop og generøs kompleksitet til mindre udtryksfulde årgange. I mellemtiden præsenterer Pinot Blanc med sin slagkraftige, fyldige natur og hurtigere modning vinproducenter med et alsidigt lærred til at skabe udtryksfulde vine, der er mere tilgængelige i deres ungdom. Det er den mest plantede af de fire med tæt på 100 ha.

De bringer de gamle druer tilbage

Vinproducenter som Moutard- og Drappier-familierne, er forkæmpere for disse glemte druer og har omfavnet deres unikke kvaliteter. Med vinmarker, der rummer sjældne sorter sammen med traditionelle druer, baner de vejen for Champagnes vinfremstillingsarv.

Drappier var den første producent, der plantede alle syv druesorter og plantede i 2021 den eksperimentelle Voltis-hybriddrue, hvilket gør dem til den eneste producent med alle otte godkendte sorter. Producenter som Olivier Horiot og Laherte Frères skubber også grænserne og eksperimenterer med enkeltdruechampagner og innovative blandinger, der viser mangfoldigheden og kompleksiteten af disse oversete druer. Mens Champagneregionen kæmper med udfordringerne ved klimaforandringer og bæredygtighed, tilbyder disse glemte druer mere variation til paletten af aromaer. Med deres robusthed, særpræg og potentiale for at skabe exceptionelle vine, kan de meget vel være nøglen til Champagnes fremtid. Hvem ved, hvornår en af de store huse vil frigive en cuvée med en af disse druer i deres blanding? Roederer og Bollinger har plantet små parceller til eksperimentelle vine, så det er kun et spørgsmål om tid.

Det er værd at bemærke, at mens den ottende druesort Voltis blev introduceret i 2021, er ingen vine endnu blevet frigivet til markedet, da vinstokkene skal stå mindst tre år, før de kan producere druer til champagnevin, og yderligere 18 måneders aldring som minimum. De vil sandsynligvis ramme markedet i 2027/2028. Det forlyder, at Voltis sandsynligvis vil blive blandet i Chardonnay, Pinot og Meunier-vine med maksimalt 5 %.